Frisk til elskov
| - trods overgangsalder |
Hendes Verden nr. 41/2008 |
|
Vi har ingen problemer med at snakke om svedeture og humørsvingninger i forbindelse med overgangsalderen. Men når det kommer til vaginal tørhed, smerter i forbindelse med sex, utæthed og gentagne blærebetændelser, så lider vi i stilhed. Vaginal tørhed er kvindernes svar på impotens – utrolig mange lider af det, men meget få taler om det, og endnu færre søger hjælp, siger gynækolog Christine Felding. Næsten halvdelsen af alle kvinder over 50 år oplever gener på grund af tørre slimhinder i skede og nedre urinveje, fordi æggestokkendes produktion af det kvindelige kønshormon østrogen falder og til sidst forsvinder helt i forbindelse med overgangsalderen. Gener som ifølge Christine Felding i langt de fleste tilfælde nemt kan behandles med lokal hormonbehandling enten i form afvaginaltabletter, vaginalcreme eller vagitorier (stikpiller). Læs mere om overgangsalderen og vaginal tørhed på www.menopause-info.dk |