Aaaav - det gør ondt!



Af gynækolog Christine Felding
Dagens puls
 Juni 2008

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere østrogen, og det giver anledning ti diverse symptomer hos mange kvinder.
 Som man kan se, har op mod 50 procent "lokale" gener, dvs gener i selve underlivet. Disse organer er nogle af legemets mest østrogenfølsomme. Generne kan være kløe, svie, smerter ved samleje, pletblødninger, tørhedsfornemmelse, hyppige blærebetændelser o inkontinens. Man taler om "sanpapirsfornemmerlse".
 Manglen på østrogen får slimhinderne til at blive tyndere, mindre elastiske og dermed mere sarte. pH-værdien stiger, og slimhinderne i urinrøret også bliver tyndere, er bl.a. med til at forårsage inkontinens, mest af den såkaldte "urge"-type (trængningsinkontinens = når jeg skal, så skal jeg).
 Når man kigger på slimhinden i skeden, er den bleg, tør, og ofte er der små røde prikker samt lidt udflåd. Hvis kvinden kom på grund af blødning, får hun også foretaget en ultralydsscanning for god ordens skyld, og her ses slimhinden i livmoderen helt tynd.
 Hvis man har nogle af ovennævnte gener, er der hjælp at hente, hvis man vel at mærke går til sin læge eller gynækolog og beder om hjælp. Lægen vil kigge på slimhinderne, evt. undersøge urinen, og derefter skulle sagen være klar: Tørre slimhinder, som trænger til behandling med lokalt østrogen.
 Lokalt østrogen kan gives på de måder, som er illustreret på fig. 4.
 Ovestin kan gives som vagitorier eller creme. Estring er en lille ring, som kan sidde i 3 måneder i skeden, før den skal skiftes ud. Vagifem er en lille vaginaltablet, som først gives daglig i 14 dage, derefter 2-3 gange om ugen. Alle præparater vil i løbet af nogen tid få de tørre slimhinder til at blive normale igen. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en kur, men en livslang behandling.
 Jeg oplever ofte kvinder, som er holdt op, fordi der ikke var mere på recepten, eller endnu være, kvinder, som holder op, fordi "nogen" fortæller dem, at man får kræft af at tage hormoner! De får så - igen - at vide, at med de undersøgelser, der indtil nu foreligger, er der ingen øget risiko for kræft, når man får lokal østrogenbehandling, og at vi ligefrem også tilbyder behandlingen til kvinder med brystkræft.
 I løbet af uger til måneder vil slimhinderne normaliseres, generne aftager, vandladningsproblemerne bliver mindre, og sex bliver igen en fornøjelse!
 Der er ingen tid at spilde - gå til lægen og bed om - læs forlang hjælp!

Christine Felding
Speciallæge i gynækologi og obstetrik. Hun har arbejdet på en række danske hospitaler og har stor international erfaring.


Download artiklen som PDF

Download artiklen som PDF