Af gynækolog Christine Felding
Forbindelse med overgangsalderen, som typisk forekommer mellem 45-55-års alderen, holder æggestokkene op med at producere østrogen, det ene kvindelige kønshormon. Omkring tre fjerdedele af alle kvinder i den alder får gener af en eller anden slags – nogle mere end andre. De fleste er generede af hedestigninger, svedeture og blødningsforstyrelser.
Der kan også opstå gener i selve underlivet som tørre slimhinder, smerter ved samleje, blærebetændelse og inkontinens. Når der ikke produceres østrogen, bliver slimhinden tynd, sart, tør og nogle gange letblødende; man taler om en ”sandpapirsfornemmelse”.
”Når der ikke produceres østrogen, bliver slimhinden tynd, sart, tør og nogle gange letblødende
Det samme gælder slimhinden i livmoderen og urinrøret – og det betyder bl.a., at det kan være svært at holde på vandet. Ældre kvinder lider derfor langt mere af inkontinens og blærebetændelse end yngre.
Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, kan nøjes med ren østrogenbehandling, hvorimod alle andre skal have begge hormoner, altså både østrogen og gestagen, medmindre man giver lokal behandling i skeden, i så fald kan må nøjes med ren østrogen.
Før man eventuelt bestemmer sig for en hormonbehandling, er det vigtig at vægte fordele og ulemper mod hinanden.
BLÅ
BOG:
Christine Felding er speciallæge i gynækologi og obstetrik.
un har arbejdet på en række danske hospitaler og har stor
international erfaring. |
FORDELENE ER:
- Fjerner hedestigninger og svedeture
- Normaliserer slimhinderne i skede og urinveje
- Hjælper på vandladningssymptomerne
- Forhindrer knoglenedbrydningen
- Forsinker Alzheimers sygdom
- Forebygger kræft i tyktarmen
- Øger livskvaliteten
|
Vælger man hormonbehandling, bør man gå til læge jævnligt, og når man følger de forskellige kontroller vil svulster – både god- og ondartede –opdages tidligt.
De fleste problemer ved hormonbehandling viser sig i løbet af de første tre måneder, efter at behandlingen er gået i gang. Den mest almindelige gene er blødningsforstyrrelser, men man bør være opmærksom på, at den kan skyldes andre årsager som for eksempel polypper, betændelse, sår på livmoderhalsen eller kræft i underlivet. Der er også nogle, der i begyndelsen er generet af hovedpine og vægtstigning, men begge dele plejer at forsvinde ganske hurtigt. Endelig ses en let forhøjet forekomst af blodprop i ben og lunger.
De eneste to former for kræft, man forbinder med hormonbehandling, er brystkræft og kræft i livmoderen – ikke at forveksle med livmoderhalskræft, der ikke er hormonpåvirkelig. Kræft i livmoderhulen kan opstå, hvis kvinden gennem flere år har fået ren østrogenbehandling uden gestagentilskud; den viser sig typisk med en større eller mindre blødning fra skeden. Mange bliver helbredt ved at få fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke. Får man brystkræft, mens man er i hormonbehandling, er svulsten som regel mindre ondartet – og bliver sædvanligvis også opdaget tidligere, fordi man i forvejen går mere til læge.
For nylig har man også fundet en let øget risiko for kræft i æggestokkene ved kombineret hormonbehandling.
Efter de nyeste undersøgelser er man blevet enig om, at man prøver at nøjes med hormonbehandling i ca. 4-5 år, og at man giver så lav en dosis som muligt. Man giver heller ikke hormoner alene til forebyggelse af knogleskørhed, men til gengæld er der intet til hinder for, at kvinder med generende hede-svedeture, dårlig nattesøvn osv. tilbydes hormoner. På grund af den let øgede risiko for brystkræft under hormonbehandling, bør kvinderne tilbydes mammografi med ultralydsscanning af brysterne hvert andet år. Ren østrogen øger dog IKKE risikoen for brystkræft.
Der findes kvinder, som af en eller anden årsag ikke vil eller må få hormoner, men som har brug for hjælp på grund af hedestigninger og svedeture. Der kan være hjælp at hente med for eksempel naturpræparaterne Chello, Melbrosia og Remifemin; derudover kan blodtryksmidlet Catapresan i lille dosis hjælpe på
hedestigninger.
|
Download som PDF
|