Af
Gynækolog Christine Felding, PrivatHospitalet Danmark
Kvinder, der er
svært ramt af overgangsalderen gener, står ofte over for et svært
valg: Skal man vælge at tage hormonbehandling eller ej?
Man hører ofte,
om hvilke alvorlige bivirkninger der er ved brugen af hormoner. Men
der kan også være nogle fordele. Desuden findes der også gode
alternative præparater. Formålet med denne artikel er, at opstille
hvilke muligheder der findes. Valget er naturligvis op til dig
selv.
Hvad er
overgangsalderen?
Overgangsalderen kaldes også menopausen eller
klimakteriet. Den indtræffer som regel mellem 45- og 55-års alderen.
Selve menopausen, som betyder tidspunktet for den sidste
menstruation, er for danske kvinder i gennemsnit omkring 51 år.
Egentlig ved man
jo først efter et stykke tid, at det netop var den sidste
menstruation, og man har vedtaget, at der skal gå et år uden
menstruation, før man kan sige, at det er forbi.
I begyndelsen af
overgangsalderen er menstruationerne tit lidt uregelmæssige, og
dette skyldes, at æggene i æggestokkene er ved at slippe op, og
ægløsningen derfor ikke fungerer helt som før. Man danner derfor
heller ikke det ene kønshormon – progesteron – på normal vis.
Det andet
kvindelige køns-hormon – østrogen – dannes først i normal mængde,
men efterhånden slipper det også op.
Symptomer på overgangsalder
I forbindelse med overgangsalderen
holder æggestokkene som nævnt op med at producere østrogen. Dette
har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner. Mange
kvinder (men ikke alle) i overgangsalderen, får forskellige
symptomer eller gener.
Man kan dele generne op i 2 grupper: Dem, der
sikkert skyldes hormonmangel og dem, der ikke sikkert skyldes
hormonmangel, men som alligevel tit ses i samme periode.
Alt i alt har
ca. 1/4 af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden
art og nogle er langt mere plagede end andre. 50 % af disse kvinder
har gener i mere end 5 år. De fleste er generede af hedestigninger,
svedeture og blødnings-forstyrrelser.
”Lokale
problemer”
Ved lokale problemer menes gener i selve underlivet,
f.eks. tørre slimhinder, blærebetændelse og inkontinens.
Hvis man
betragter skede-slimhinden i mikroskopet hos yngre og ældre kvinder,
kan man se den enorme forskel i tykkelsen. Uden hormonpåvirkning
bliver slimhinden tynd, sart og tør og til tider letblødende. Man
taler om ”sandpapirsfornemmelse”.
Det samme gælder
slimhinden i livmoderen og urinrøret.Det er nemt at forstå, at det
kan være svært at holde på vandet, når man ser hvordan slimhinden i
urinrøret forandrer sig. Ældre kvinder lider derfor langt mere af
såkaldt urgeinkontinens (trængningsinkontinens) og blærebetændelse
end yngre.
”Knoglerne”
I normale knogler er der balance
mellem nedbrydning og genopbygning. Denne proces foregår gennem hele
livet. Hvis man lider af knogleskørhed – ”osteoporose” , som man
også kalder kvindernes folkesygdom, er balancen rykket, så
nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen. Dette resulterer i
at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække.
Normalt aftager
knoglemassen med 1-3% om året efter menstruationens ophør, men ved
osteoporose går det hurtigere. De hyppigste steder for knoglebrud er
håndleddet, hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne. Det sidste
medfører, at kvinden skrumper og kommer til at gå foroverbøjet.
(Dronning Ingrid var et trist eksempel på svær osteoporose).
Nogle kvinder
har forøget risiko for at få knogleskørhed: Det drejer sig om
kvinder, hvor sygdommen findes i familien, som er spinkle og som er
storrygere. Også kvinder som er kommet tidligt i overgangsalderen,
evt. fordi de har fået fjernet æggestokkene eller kvinder, som har
været langvarigt syge, måske sengeliggende og som derfor ikke har
fået motion. Behandling af astma med binyrebarkhormon (f,eks,
PrednisonR) virker også fremmende for osteoporose.
Man regner med,
at der i Danmark findes over 300.000 personer med osteoporose
(hvoraf langt størsteparten er kvinder) og man ved, at 40 % af alle
kvinder over 70 år vil få et knoglebrud p.g.a. knogleskørhed.
”Hjerte-karsygdomme”
Denne betegnelse står for
f.eks. blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk, men ikke
sygdomme i andre dele af karsystemet (i venerne), f.eks. blodprop i
ben eller lunger.
Yngre kvinder er
godt beskyttede mod hjerte-karsygdomme, p.g.a. deres
østrogenproduktion. Man ved, at lige så snart kvinderne når
overgangsalderen, bliver hyp-pigheden af hjerte-karsygdomme hurtigt
lige så stor som hos mændene, og kvinder, der kommer tidligt i
overgangsalder, får hurtigere hjerte-karsygdomme end dem, der bliver
ved med at have menstruation.
En af mange
årsager til dette forhold er, at blodets cholesterolindhold stiger
kraftigt efter overgangsalderen.
Der er ingen
tvivl om, at hjerte-karsygdomme er årsagen til de fleste dødsfald
hos kvinder efter overgangsalderen; langt flere end f.eks.
kræftsygdomme.
Man mener dog
ikke, at hormonbehandling kan forebygge eller behandle
hjerte-kar-sygdomme.
Huden
Også i huden sker der ændringer, når
hormonerne slipper op, huden ”ældes” og der kommer flere rynker. Det
skyldes at kollagen-indholdet mindsker og det gør huden mindre
smidig og elastisk.
Hvem
skal have hormonbehandling?
Nogle vil mene,
at alle kvinder, som har et eller flere af de nævnte
symptomer/gener, i hvert fald bør tilbydes en eller anden form for
hormonbehandling.
Hvilken form for
behandling der er den rigtige for den enkelte kvinde, må hun
diskutere, enten med sin praktiserende læge eller sin gynækolog.
Der findes en
mængde forskellige måder at give hormoner på. Til ”generel”
behandling findes tabletter, plastre, gel og næsespray. Til ”lokal”
behandling i skeden findes stikpiller, tabletter, creme og en lille
ring, man kan sætte op.
P.t. findes ca.
30 forskellige præparater, som enten indeholder det ene kvindelige
kønshormon – østrogen eller begge hormoner, altså både østrogen og
gestagen. Gestagen svarer til det hormon, som æggestokkene laver
efter ægløsning (progesteron). Gestagen findes også alene i
tabletter eller i en hormonspiral.
Helt kort kan
man sige, at kvinder som har fået livmoderen fjernet, kan nøjes med
det ene hormon – østrogen, medens kvinder, der har livmoderen i
behold, skal have såvel østrogen som gestagen. Dette skyldes
risikoen for udvikling af kræft i livmoderen, hvis østrogen gives
alene i længere tid. Østrogen kan dog gives alene som
lokalbehandling i skeden. Det er specielt hensigtsmæssigt hvis
problemet er ”lokalt”, f.eks. tørre slimhinder, blærebetændelse
eller inkontinens.
Kvinder, der
ryger, har et specielt problem, og da omkring halvdelen af kvinder i
overgangsalderen er rygere, er det vigtigt at oplyse lægen om det.
Hos rygere omdannes nemlig det meste af det hormon, som gives som
tabletter til ikke-aktivt stof i leveren. Der vil derfor ikke være
effekt mod f.eks. knogleafkalkning. Rygere kan derfor med fordel
bruge østrogen som optages direkte gennem huden (og dermed undgår
passage i leveren), f.eks. plaster eller gelé eller næsespray.
Hvorvidt man skal have en behandling, som giver menstruation
eller ej, afhænger lidt af hvor mange år man er fra sin egen
menopause. Er det ca. 1- 2 år siden man selv havde menstruation, kan
man få en blødningsfri behandling, ellers må man i en periode finde
sig i en blødning hver eller hver anden måned.
Fordele
ved hormonbehandling
Før man beslutter sig for
hormonbehandling, er det vigtigt at opveje fordele og ulemper mod
hinanden.
Fordele ved
hormonbehandling:
• Fjerner hedestigninger og
svedeture
• Normaliserer slimhinderne i skede og urinveje
• Hjælper på
vandladningssymptomer
• Forhindrer knoglenedbrydningen
• Forsinker Alzheimers
sygdom
• Forebygger kræft i tyktarmen
• Øger livskvaliteten
Hvis man vælger
hormonbehandling, bør man gå til læge jævnligt; første gang efter 3
måneder, derefter ca. en gang om året. Følger man de anbefalede
kontroller, vil svulster, såvel godartede som ondartede, opdages
tidligt. I nogle amter bliver kvinder i 50’erne indkaldt til
mammografi, andre må selv bede deres læge om at blive henvist, eller
selv opsøge en røntgenklinik.
Helst skal der
foretages såvel mammografi som ultralydscanning af brysterne.
Ulemper
ved hormonbehandling
De fleste problemer viser sig i
løbet af de første 3 måneder, efter start på behandlingen.
Den hyppigste
gene er blødningsforstyrrelser, som skyldes at kroppen skal findes
sig tilrette med ”påvirkningen udefra”. Man bør selvfølgelig
udelukke andre årsager til blødning, f.eks. fibromer, polypper,
betændelse, en glemt spiral, sår på livmoderhalsen samt kræft i
underlivet.
Nogle klager i
begyndelsen over hovedpine og vægtstigning, begge dele plejer at
forsvinde hurtigt.
Endelig ses en
let forøget forekomst af blodprop i benet – ca. et tilfælde pr. 5000
kvinder/år.
Efter de nyeste
resultater anbefales, at man forsøger at holde op med hormoner efter
4-5 år. Går det ikke, prøver man at
få kvinderne ned på så lav dosering som muligt og helst som
blødningsfri behandling eller endnu bedre ren østrogen i kombination
med hormonspiral.
Kræft
hos kvinder
De hyppigste former for kræft hos kvinder er
brystkræft, lungekræft, livmoderhalskræft og tyktarmskræft.
De eneste to
former for kræft, som man forbinder med hormonbehandling er
brystkræft og kræft i livmoderen (ikke at forveksle med
livmoderhalskræft, som ikke er hormonpåvirkelig). Se dog også senere
vedr. kræft i tyktarmen.
Kræft i
livmoderhulen kan opstå, hvis man f.eks. gennem flere år har fået
ren østrogenbehandling, uden gestagentilskud. Den gør som regel
opmærksom på sig selv, med en større eller mindre blødning fra
skeden. En gynækolog kan foretage en ultralydscanning ved at kigge
på slimhinden i livmoderen. Hvis denne er for tyk, eller på anden
måde giver mistanke om sygdom, foretages som oftest en udsugning
eller en udskrabning. Det udhentede væv bliver undersøgt i
mikroskop, hvorefter diagnosen stilles endeligt.
Mange bliver
helbredt ved at få fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke. Ca.
650 kvinder får hvert år stillet diagnosen – livmoderkræft – i
Danmark.
Med brystkræft
forholder det sig således, at enhver kvinde i forvejen har en 8-9 %
risiko for at få stillet diagnosen. Under behandling med
hormonpiller i mere end 10 år forøges risikoen en smule, til 10-11
%. Ca. 4.000 danske kvinder rammes hvert år af brystkræft.
Hvis man får
brystkræft, medens man er i hormonbehandling, er svulsten som regel
mindre ondartet, og som regel bliver den også opdaget tidligere,
fordi man i forvejen går mere til læge.
For begge
kræftformer gælder, at man også kan rammes af dem uden nogen form
for hormon-behandling; brystkræft kan endda ses hos mænd.
Alle ondartede
svulster i brystet som fjernes, bliver undersøgt om de er
hormon-afhængige eller ej. Udfra det-te kan kvinden vejledes, om hun
fortsat må få hormoner eller ej.
Der er flere
faktorer som påvirker risikoen for brystkræft; brystkræft i nær
familie, fed-me, natarbejde og alkohol f.eks., medens daglig motion
og fiberrig kost mindsker risikoen.
Yderligere en
form for kræft er hormonpåvirkelig – tyktarmskræft – her virker
hormoner modsat, nemlig sådan at kvinder som spiser hormoner
sjældnere får tyktarmskræft, end dem der ikke får hormoner.
Alternativer til hormonbehandling
Der findes
kvinder, som af en eller anden grund ikke vil eller må få hormoner,
men som stadigvæk har behov for hjælp p.g.a. voldsomme
hedestigninger og svedeture. For disse kvinder kan der være hjælp at
hente i følgende midler:
Angelika®
Melbrosia®
Remifemin®
Tofu-pill®
Catapresan®
De første er
naturpræparater, som hjælper en del kvinder, det sidste er et
blodtryksmiddel, som i en lille dosis hjælper på hedestigninger. Der
findes mange flere.
Behandling/forebyggelse af
osteoporose
Østrogen virker hæmmende på knoglenedbrydningen og er
en god og billig behandling, men bør ikke alene bruges til
forebyggelse af knogleskørhed. Der findes en del andre præparater på
markedet. Et af de nyere midler er Evista®(Raloxifen), som virker
som hormoner på hjerte-kar og på knoglene, men som ikke virker på
bryst og livmoder (snarere modsat østrogen).
Andre midler er
bisfosfonaterne (Didronate® og Fosamax®), som hæmmer de celler, der
forårsager knoglenedbrydningen. Disse er dog væsentligt dyrere end
hormoner og skal (gælder for bisfosfonaterne) tages på fastende
hjerte – og nogle får bivirkninger i form af kvalme. Bisfosfonater
kan også gives til mænd.
Såvel
bisfosfonater som Raloxifen er kun registreret til behandling af
knogleskørhed, ikke til forebyggelse. Dette betyder, at man skal
have foretaget en knoglescanning, helst af rygsøjle og hofter og man
får kun tilskud til medicinen, hvis knoglescanningen viser
knogleskørhed.
Kalk (calcium)
og vitamin D findes i kombinations bruse/tygge-tabletter. Anbefalet
dosis for såvel kvinder efter overgangsalderen, som mænd er 1000 mg
kalk samt 10-20 ug (400-800 IE) D-vitamin. Hos plejehjemspatienter
kan behandling med kalk og vitamin D, i kombination med en lille
dosis østrogen (og hoftebeskyttere), forhindre en betragtelig del af
de knoglebrud, som sker hos gamle kvinder.
Et helt nyt
stof; Forsteo®(Teriparatide) er lige registreret til brug ved svær
knogleskørhed. Det skal gives som daglige sprøjter og er ganske
dyrt.
Konklusion
Hvis man kort og kontant skal sammenfatte, hvad en kvinde i
overgangsalderen er, kan det nemmest gøres ved at citere Anne Marie
Helger:
“Et rendezvouz med en selvkanoniseret, opreklameret,
førtidskremeret, krakeleret, krøllet, knogleskør,
knastørklimakteriummakrel”.
Færre
tager hormoner mod overgangsalder
På grund af risikoen for brystkræft
og blodpropper tager færre kvinder i overgangsalderen hormoner.
Siden 2002, hvor forbruget af hormoner var meget højt, er salget
faldet med 21 procent ifølge Lægemiddelstyrelsens seneste opgørelse.
Dengang viste en amerikansk undersøgelse, at hormonpræparater
forøger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Siden har en engelsk
undersøgelse vist, at risikoen for brystkræft er større, end man
hidtil har troet. Overlæge, dr.med. Iben Holten fra Kræftens
Bekæmpelse mener, at kvinder bør lade hormonerne ligge, medmindre de
har en rigtig god grund til at tage dem. Formand for Praktiserende
Lægers Organisation Micha-el Dupont siger, at kvinder, der har taget
hormoner i længere tid, bør få tilbudt en brystundersøgelse og
eventuelt en henvisning til en mammografi.
Organisationens holdning er,
at de praktiserende læger kun skal udskrive hormoner til svære gener
i forbindelse med overgangsalderen, og kun i seks måneder, siger
Michael Dupont.
Kilde: Politiken
Antallet
af brystkræfttilfælde stiger i Danmark
Mere end 4.000 fik diagnosen i 2002, hvilket er en stigning
på knap 1.000 tilfælde på ti år. “Vi er blevet vældig gode til at
behandle brystkræft og til at stille diagnosen. Men vi ved for lidt
om årsagerne til brystkræft til, at vi for alvor kan sætte ind med
forebyggelse,” siger overlæge og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse
Hans Storm. Dødeligheden er faldende som følge af den tidligere og
bedre behandling. Medvirkende årsager kan være stigende
hormonpåvirkning. Mange kvinder har blandt andet en længere naturlig
hormonpåvirkning, på grund af tidlig menstruation, sen
overgangsalder og sene børnefødsler. Også antallet af andre
kræftformer er i stigning i Danmark, og det er dels på grund af det
stigende antal ældre. De fleste kræfttilfælde sker hos folk over 60
år.
Kilde: Ritzau
