| Af overlæge, gynækolog
Christine Felding, PrivatHospitalet Danmark Overgangsalderen rammer de fleste ældre kvinder og nogle får behov for lindring i form af hormonbehandling. Men er det den bedste behandling og hvad betyder det for knogleskørhed? Og hvad med risikoen for at udvikle kræft? Overlæge Christine Felding belyser her hvordan tingene hænger sammen |
nyt fra DANMARK 2/98 Side 50-51 |
|
Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. Den
indtræffer som regel i 45-55 års alderen. Selve menopausen, som
egentlig betyder tidspunktet for den sidste menstruation, er for danske
kvinder i gennemsnit omkring 51 år. I 1700-tallet blev denne periode kaldt for "den franske syge". Man mente ikke, at kvinderne kunne komme af med giftstofferne på grund af den manglende menstruation. Disse hobede sig op i kroppen og gav anledning til forskellige symptomer. Behandlingen var dengang forskellige bade, lavment og åreladninger, tilsat en portion streng gudfrygtighed! At der først i vores århundrede er kommet gang i forskningen vedrørende årsagerne til klimakteriegenerne skyldes, at der nu bliver flere og flere kvinder, d.v.s. som lever længere efter overgangsalderen, og som derfor har krav på hjælp Omkring århundredeskiftet var den gennemsnitlige levealder kun ca. 50 år, hvor den i dag er omkring de 80. Symptomer på overgangsalder I forbindelse med overgangsalderen, holder æggestokkene op med at producere østrogen - det ene kvindelige kønshormon. Dette har forskellige virkninger på kroppens væv og funktioner. I alt har ca. tre-fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen symptomer eller gener af en eller anden art. Hyppigst ses hede- og svedeture, uro i kroppen, problemer med vandladningen og søvnløshed. Disse gener skyldes hormonmangel. Flere psykiske symptomer som irritabilitet og humørsvingninger skyldes næppe hormonmangle, men er forårsagede af den fysiske ubehag. Knogleskørhed I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og genopbygning, men hvis man lider af knogleskørhed - "osteoporose" - også kaldet kvinderne folkesygdom, er balancen rykket, så nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen, hvilket resulterer i at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække. Nogle kvinder har forøget risiko for at få knogleskørhed. Det drejer sig om kvinder, som har det i familien, som er spinkle, som er storrygere og drikker meget alkohol. Også kvinder, der kommer tidligt i overgangsalderen, evt. fordi de har fået fjernet æggestokkene eller kvinder, der har været langvarigt syge og måske været sengeliggende og derfor ikke fået motion. Også behandling af astma med binyrebarkhormon (f.eks. Prednison) fremmer knogleskørhed. Hjerte-kar-sygdomme Denne betegnelse står for f.eks. blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk, men ikke i andre dele af karsystemet (i venerne), for eksempel blodprop i ben eller lunger. Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjerte-karsygdomme, på grund af deres østrogenproduktion. Man ved, at lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme hurtigt ligeså stor som hos mændene, og kvinder der kommer tidligt i overgangsalder, får hurtigere hjerte-kar-sygdomme end dem, der bliver ved med at have menstruation. En af årsagerne til dette forhold er, at blodets kolesterol indhold stiger voldsomt efter overgangsalderen. Hvem skal have hormonbehandling? Nogle vil mene, at alle kvinder, der har gener i forbindelse med overgangsalderen, i hvert fald bør tilbydes en eller anden form for behandling. Der findes en mængde forskellige måder at få hormoner på; det være sig som for eksempel tabletter, plastre, gel eller stikpiller. I dag findes der knap 30 forskellige præparater, som enten kun indeholder det ene kvindelige kønshormon - østrogen - eller begge hormoner, både østrogen - eller begge hormoner, både østrogen og gestagen. Gestagen svarer til det hormon, som æggestokkene laver efter ægløsningen hos yngre kvinder. Helt kort kan man sige, at kvinder der har fået livmoderen fjernet, kan nøjes med det ene hormon - østrogen, mens kvinder der har sin livmoder i behold, skal have begge slags hormoner. Dette skyldes risikoen for udvikling af kræft i livmoderen, hvis østrogen gives alene. Hormonbehandling Fordele ved hormonbehandling er:
Hvis man vælger at få hormoner, bør man også gå til læge
jævnligt. Første gang efter ca. 3 måneder. Følger man et jævnligt
kontrolskema, vil svulster, såvel godartede som ondartede, opdages
tidligt. |
 Overlæge Christine Felding |
